|
|
Myndigheder |
|
|
Mange myndigheder ude i verden ønsker ud fra de bedste intentioner at beskytte deres egen charterflåde. Derfor skal du være opmærksom på at i vores tilfælde, er det Juridisk set tale om en sejltur på ’delebasis’ og altså på ingen måde hverken ’forhyring’ eller ’charter tur’ - det er derfor vigtigt, hvis myndighederne spørger hertil, at du har følgende svar klar : Jeg betaler ikke noget for at sejle med Nordsvalen, men vi deles om udgifterne ombord. Du skal have gyldigt pas, der rækker langt ud i fremtiden, minimum 6 måneder forud til enhver tid. Hvis det er nødvendigt at have visum til det område, vi skal besejle, skal dette om muligt være ordnet inden påmønstring. Ved anløb af amerikanske besiddelser SKAL du have visum til USA, ellers kommer man IKKE ind i landet. Det er et krav når man anløber USA eller amerikanske øer fra søen. Kan varmt anbefales at søges hjemmefra, da det er yderst vanskelligt at søge visa til USA i udlandet. Man får automatisk kun 30 dages visum ved ankomst til Thailand, Men dette visum kan kun forlænges med 7 dage og det koster dyrt. Hvis man har visum (turistvisum) hjemmefra, eller fra en ambassade uden for Thailand, så får man 60 dages opholdstilladelse og den kan forlænges med 30 dage ad gangen. Du skal deponere din returbillet eller kontanter i US$ til en billet til skipper, da det kan være et krav fra myndighederne i de lande vi anløber (se afsnit i økonomi). Det er gastens eget ansvar at arrangere ud- og hjemrejse til og fra de aftalte lokaliteter for på- og afmønstring. I skal have et skibspapir fra mig, hvis i kun har en enkeltbillet eller hvis i rejser hjem fra et andet sted end ankomst stedet. Papiret skal i højest sandsynligvis vise ved afrejse eller indrejse til ankomstlandet. Papiret fortæller kort og godt at, i skal påmønstre båden som Crew og forlader landet sammen med båden. |